”Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken. Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde” (Joh 21,13-14).
Mens jeg står og ser på, spekulerer jeg på, om disciplene kan se parallellen mellem dét, der sker her, og dét, der skete ved den sidste nadver. Ved den sidste nadver – ifølge Lukas – ”tog Jesus brødet … og gav dem det”. De samme ord, som man må bruge, hvis man skal beskrive dét, der sker i dette øjeblik.
Jeg begynder at spekulere på, hvorledes disciplene vil fejre Eukaristien sammen med andre mennesker. Endnu er der ingen, som har gjort det. Hvordan vil det foregå i disse allerførste år uden fastlagte ritualer, uden at Evangelier og epistler er skrevet ned?
Når de begynder at fejre Eukaristien, vil de uden tvivl tænke tilbage både på den sidste nadver og på dette måltid, samt på alle de andre måltider, de har delt med Jesus under hans virke her på jorden.
Og når de fejrer Eukaristien, vil de have en stærk fornemmelse af, at Herren er til stede som festens vært; på samme måde som han var vært både ved den sidste nadver og nu her ved måltidet denne morgen.
Mens jeg står og ser på det, der foregår, begynder jeg at tænke på, om jeg altid har en stærk fornemmelse af Herrens tilstedeværelse ved Eukaristien, ikke kun i brødet og vinen, men som den, der indbyder til fejringen af dagen.
Overvej dette sceneri nogle minutter.