Han er festens vært

”Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken. Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde” (Joh 21,13-14).

Mens jeg står og ser på, spekulerer jeg på, om disciplene kan se parallellen mellem dét, der sker her, og dét, der skete ved den sidste nadver. Ved den sidste nadver – ifølge Lukas – ”tog Jesus brødet … og gav dem det”. De samme ord, som man må bruge, hvis man skal beskrive dét, der sker i dette øjeblik.

Jeg begynder at spekulere på, hvorledes disciplene vil fejre Eukaristien sammen med andre mennesker. Endnu er der ingen, som har gjort det. Hvordan vil det foregå i disse allerførste år uden fastlagte ritualer, uden at Evangelier og epistler er skrevet ned?

Når de begynder at fejre Eukaristien, vil de uden tvivl tænke tilbage både på den sidste nadver og på dette måltid, samt på alle de andre måltider, de har delt med Jesus under hans virke her på jorden.

Og når de fejrer Eukaristien, vil de have en stærk fornemmelse af, at Herren er til stede som festens vært; på samme måde som han var vært både ved den sidste nadver og nu her ved måltidet denne morgen.

Mens jeg står og ser på det, der foregår, begynder jeg at tænke på, om jeg altid har en stærk fornemmelse af Herrens tilstedeværelse ved Eukaristien, ikke kun i brødet og vinen, men som den, der indbyder til fejringen af dagen.

Overvej dette sceneri nogle minutter.

Advertisement

Den ubrudte cirkel

Undertiden opfatter vi Jesu død, opstandelse og himmelfart på samme måde som Voyager Is tur i rummet. Jesus dør, opstår og farer op til Faderens højre. Og han vender aldrig tilbage. På afstand sender han os af og til nogle signaler. Som den populære sang siger det: ”God is watching us, from a distance.”

Men i dagens Evangelium siger Jesus: ”Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.” Jesus siger: ”Jeg går bort, og jeg kommer til jer.”

Jesu død, opstandelse og himmelfart er en ubrudt cirkel. Det hele sluttede ikke med den bue på himlen, hans himmelfart tog. Jesus har lovet at være hos os ved sin egen Ånd. ”Jeg går bort, og jeg kommer til jer”.

Cirklen fuldendes i os. Han kom tilbage for at blive. Han gjorde det for medlemmerne af den tidlige Kirke, da han pinsedag udgød sin Ånd over dem. For os gør han det ved dåben og ved trosbekræftelsen. Jesus er ved sin Ånd i os, omkring os. Vi kan ikke se hans Ånd; ligesom vi heller ikke kan se radiobølger, selv om vi véd, at de findes i luften omkring os.

Og mere endnu. Jesus indbyder os til at slutte sig til ham i den cirkel, i hvilken vi med ham går gennem døden til faderen og dog stadig lever her på jorden. Dette er netop, hvad vi gør ved Eukaristien.

Når brødets og vinens gaver bæres frem på alteret, repræsenterer de os. I den eukaristiske bøn gøres Jesu liv nærværende for os i hans død, hans opstandelse og hans himmelfart. Vi følges med ham på vejen til Gud, idet vi overgiver os helt til Gud. I en af de eukaristiske bønner siger vi: ”Tag imod os i dit rige sammen med din elskede Søn.”

Jesus tager os med, og alligevel lever vi fortsat her på jorden; men som et nyt folk, transformerede; som Guds døtre og sønner lever vi et nyt liv.