”Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: ’Simon, Johannes´ søn, elsker du mig mere end de andre?’ Han svarede: ’Ja, Herre, du véd, at jeg har dig kær.’ Jesus sagde til ham: ’Vogt mine lam!’”
(Joh 21,15).
Jesus og Peter var gået lidt væk fra de andre, og de to var nu alene. Bortset fra at jeg står ganske tæt ved og ser på og lytter. Ingen af dem synes at have noget imod det. Det er endnu tidlig morgen og ganske koldt. Søen er rolig.
Det er Jesus, som har taget initiativet og har bedt Peter om at gå med lidt hen ad kysten, hvor de kan være alene. Peter har ventet på denne mulighed, men er alligevel lidt nervøs ved det.
”Elsker du mig mere end de andre?” Jesus spørger ikke nødvendigvis, om Peter elsker ham mere, end de andre disciple gør. Måske er det dét, det drejer sig om; men han kan også have spurgt, om Peters kærlighed til ham er større end hans kærlighed til de andre, dvs. til hans venner.
Læs Evangeliets tekst endnu en gang og spørg for eksempel: Hvordan er udtrykket i Jesu ansigt, da han stiller spørgsmålet til Peter? Hvordan lyder hans stemme? Hvilke ord lægger han vægt på?
Hvad er udtrykket på Peters ansigt, i det øjeblik han hører spørgsmålet? Ser han ned i sandet, eller ser han Jesus i øjnene?
Og da Peter så svarer, hvordan er da hans stemme, hans øjne, hans håndbevægelser? Hvilke ord lægger hans vægt på, tøver han ved visse af ordene?
Det, at se på hvordan de taler sammen, hjælper mig meget, når jeg selv taler med Herren.
Bliv nogle øjeblikke stående ved denne scene