Som kristen i dag er man ikke kun ude af trit med samfundet med hensyn til visse moralske problemstillinger. Man er ud af trit med hensyn til selve samfundets dagsorden.
I dagsorden for vort samfund er det indbygget visse såkaldt normale fikspunkter – såsom frokostpauser, tidspunkter hvor man ser venner og kolleger, tider afsat til at holde sig fysisk i form, rejsetid frem og tilbage til arbejde, sengetid og nogle få stykker mere. Men der er ikke afsat nogen tid til bøn.
Det vil sige, at hvis jeg vil praktisere den kristne tro og bede dagligt, må jeg et stykke af vejen isolere mig fra den gængse kultur.
Det vil igen sige, at det at bede ikke er noget, der sker helt af sig selv. Det kræver, at jeg tager en beslutning, foretager mig noget ikke-almindeligt, som så kan gøres til en vane. En god vane, er det ikke netop det, vi kalder en dyd.
Denne retræte i faste og påsketiden har været dig en påmindelse til at bede, og det har forsynet dig med baggrundsmateriale til hver eneste dag. Du har også fået erfaring med den form for bøn, vi kalder ”aktiv kontemplation”. Der findes også mange andre måder at bede på.
Fortsæt bare. Men find frem til den form for bøn, der passer dig bedst. Find den tid og det sted til at bede, som passer dig bedst. Brug din Bibel.
Bøn er en luksus, en gave til Guds døtre og sønner.
Gør det. Du har fortjent det.
Bibelnyt's Blog 