”Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn” (Joh 20,31).
Vi befinder os i havnebyen Efesus og sidder ved siden af hinanden på en stor klippe ud mod kysten. Det er tidlig aften. Jeg taler fortsat med forfatteren af Johannesevangeliet. Jeg har aldrig tidligere talt med en evangelieforfatter. Efter at have fortalt mig, hvor omhyggelig han har været med at viderebringe traditionen omkring Jesus, vender han sig og ser mig lige i øjnene. Han fortæller, at han har brugt år på at skrive dette Evangelium, og – siger han – ”jeg har gjort det, for at du skal komme til tro på at Jesus er Messias, Guds Søn”.
Han understreger, at han ikke har gjort det for at gøre reklame eller for at øge tilslutningen. Han har skrevet det, for at vi ved dette Evangelium kan komme i kontakt med den levende Herre, Jesus Kristus. Hans dybe tro styrker mig. Han fortsætter med at tale på denne måde. Det bliver snart mørkt, og varsomt overrækker han mig nu sit Evangelium med ordene: ”Jeg betror dig dette. Lev efter det. Giv det til andre. Det er et godt budskab. Det bedste budskab nogensinde. Jeg takker ham og fortæller ham, hvor meget dette Evangelium betyder for mig.
Tilbring nu nogle minutter sammen med Vor Herre.