Jesus taler om mig…

”Jesus sagde til ham: ’Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror’” (Joh 20,29).

Det er et stort drama, der har fundet sted her i rummet. Dramaet har udspillet sig alene mellem Jesus og Thomas. De andre disciple har bare set til.   Også jeg ser på, men fra sidelinjen.   Vi har netop været vidner til, at Thomas har åbnet og taget imod troens gave.  Jesus bekræfter at Thomas i sandhed er troende.     

Efter et stykke tid vender Jesus sig og ser ud til siden, hen imod mig; men hans blik synes også at række ud over tidens og rummets tærskel. Han synes at se fjerne ansigter i fjerne tider og på fjerne steder.   Jesus peger hen mod mig og længere ud, idet han siger: ”Salige er de, som ikke har set og dog tror.”  

Han taler om alle de mange mennesker fra tider, der har været, og i tider, der skal komme.   Han taler om mig.

Ophold dig et øjeblik ved denne scene.

Skriv en kommentar