Da forræderen, Judas, så, at Jesus blev dømt til døden, fortrød han, hvad han havde gjort. Han returnerede de 30 sølvmønter til ypperstepræsterne og de øvrige ledere.
”Jeg har begået en fejl,” sagde han. ”Jeg er skyld i, at en uskyldig mand er blevet dømt til døden.” ”Hvad kommer det os ved?” svarede de. ”Det bliver din sag.”
Så smed Judas pengene ind i templet og gik ud og hængte sig.
(Matt 27,3-5).
Historien om Judas, der går tilbage til ypperstepræsten og kaster sølvpengene ind i templet, fylder så lidt, og det er kun Mattæus, der fortæller den. Alligevel er det en af de mest kendte historier i alle evangelierne.
Det er en sørgelig historie. Judas vil gerne gøre sin handling om; men hans medsammensvorne vil have fingre i Jesus. De er ikke interesseret i retfærdighed. Sandheden er, at ingen synd kan gøres om. Den kan kun tilgives. At få tilgivet sine synder er dog ikke svært, for Bibelen siger, at Herren er god og barmhjertig.
Nogle gange går vi ud af vort gode skind i forsøget på at gøre vore synder om. Vi forsøger at benægte dem. Vi ønsker at slette dem fra hukommelsen. Vi ønsker at finde nogen, som vil fortælle os, at vi ikke gjorde noget galt, eller vi skyder skylden på andre for at retfærdiggøre det, vi har gjort. Vi løber væk fra det.
Men synd kan ikke gøres om, den kan kun tilgives. Vi er nødt til at se synden lige i øjnene. Vi skal bringe den frem for Jesus og bede om tilgivelse. Hvis vi har gjort noget galt over for andre, må vi forsøge at gøre det godt igen. Jesu nåde kan føre os igennem det hele.
Peter så sin synd i øjnene, græd, blev tilgivet og blev en af de største helgener. Judas forsøgte at gøre sin synd om. Det lykkedes ikke, og han begik selvmord.