Peter er såret af smerte

”Jesus sagde til ham for tredje gang: ’Simon, Johannes´ søn, har du mig kær?’ Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: ’Har du mig kær?’ og han svarede ham: ’Herre, du véd alt; du véd, at jeg har dig kær’. Jesus sagde til ham: ’Vogt mine får!’” (Joh 21,17).

Jeg ser, at nogle af disciplene kigger og undrer sig over, hvad det er, der foregår mellem Jesus og Peter. Sindsbevægelsen er til at få øje på i Peters ansigt.

Men Jesus vil ikke forlade Peter kun halvt helet. Selv om det er smertefuldt for dem begge, så spørger Jesus en tredje gang: ”Elsker du mig?”

Peter er såret. Ikke af Jesus, men af smerten, der er forbundet med dét, han ikke kan glemme.

”Herre, du véd alt; du véd, at jeg elsker dig.”

Man kan forestille sig Peter sige disse ord på mange forskellige måder. Er det i et blidt, eller er det i et lettere ironisk tonefald, han udtaler dem? Tøver han mellem nogle af ordene? Holder han for eksempel en lang pause og tager en dyb indånding efter ”Herre”? Hvilke af ordene siger han med eftertryk?

Da det er forbi, taler jeg med Peter om det hele.

Bliv stående en tid ved denne scene.

Advertisement

Hvordan i alverden kunne han gøre det?

”Igen, for anden gang, sagde han til ham: ’Simon, Johannes´ søn, elsker du mig?’. Han svarede: ’Ja, Herre, du véd, at jeg har dig kær. ’Jesus sagde til ham: ’Vær hyrde for mine får!’” (Joh 21,16).

Jeg står og ser på, at Jesus gør noget, som rigtigt varmer mit hjerte. Blot ved at se på de to, går det op for mig, at Jesus virkelig ikke er særlig oprørt over, at Peter fornægtede ham tre gange. For Jesus var dét på en måde ikke så vigtigt. Den slags sker, når man er trængt op i en krog.

Jesus har ikke et eneste øjeblik været i tvivl om Peters kærlighed. Man kan se, at Jesus har ondt af ham, fordi han er klar over, hvor dårligt Peter har haft det, siden det skete.

Peter har det skidt. Han er skuffet. Ja, ikke kun skuffet, han føler sig også ydmyget, skamfuld. Hvordan i alverden kunne han gøre det?

Jesus vil nu give ham en mulighed for at gøre det godt igen. Tre gange havde Peter fornægtet ham, og nu får han så tre gange muligheden for at sige, hvor meget han elsker ham.,

Dét, Jesus her gør, er rigtig kærligt gjort.

Jeg ville gøre alt, for at være i Peters sko lige nu. For der har også været tider, hvor jeg har svigtet Herren, og skuffet mig selv. Jeg ville ønske, jeg havde mulighed for at gøre noget af dét godt igen, som jeg har gjort. Jeg ville gerne fortælle Vor Herre, at jeg er ked af det, og at jeg virkelig elsker ham – og bagefter kunne høre ham tilgive mig.

På samme måde som Peter lige nu.

Overvej denne scene en stund

Nogle få minutter vil de to være alene

”De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring 200 alen, og de havde nettet med fiskene på slæb” (Joh 21,8).

Jeg befinder mig på strandbredden, godt 50 meter fra Jesus og lidt ude til siden. Ude i båden er der kaos; to af disciplene forsøger at holde fast i nettet, mens de fire andre forsøger at bringe båden ind til kysten. Peter er nu næsten inde på stranden, og det er tilstrækkeligt lavvandet til, at han kan vade det sidste stykke ind. Vandet plasker højt omkring ham det sidste stykke ind til bredden.

Dette skal virkelig blive spændende. Peter, som havde forladt Herren i Getsemane og som havde fornægtet ham tre gange, skal nu møde den opstandne Herre. Nogle få minutter vil de to være alene, mens de andre ror båden ind til kysten.

Jeg spekulerer på hvorledes udtrykket i Peters ansigt vil være, nu han tager de sidste skridt hen mod Jesus? Og udtrykket i Jesu ansigt?

Hvad vil Peter sige – hvad vil være hans første ord til den opstandne Herre? Og hvad vil Jesus sige? Evangeliet fortæller os intet om det. Men jeg er her, og jeg hører det hele.

Ophold dig en tid ved denne scene

Det er noget, dit hjerte siger dig

”Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: ’Det er Herren.’ Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet op om sig – han var ellers nøgen – og sprang ud i vandet” (Joh 21,7).

Jeg lægger mærke til, at den discipel, som Jesus elskede, kigger meget nøje på manden inde på kysten, allerede lige fra det øjeblik vi først fik øje på ham.

Nu ser jeg, at han hurtigt går hen til Peter, som har travlt med at uddele ordrer. Og mens han står helt stille, lægger han sin hånd på Peters skulder og siger: ”Det er Herren”.

Hvilket udtryk i Peters ansigt!

Glemt er båden, glemt er besætningen, nettet, fiskene. Peter binder sine klæder op om sig og begynder at smile, og med det samme er du klar over, hvad han vil gøre.

Og han gør det. Han hopper i vandet med et stort plask. Selv om vi er tæt på kysten, er der her stadig dybt. Peter begynder at svømme, og han svømmer godt til.

Jeg kigger længe på den mystiske skikkelse, der står inde på bredden.

Ved siden af mig står den elskede discipel; også hans øjne er fikserede på Jesus. Jeg spørger ham, hvordan han kunne vide, det var ham. ”Det er noget, dit hjerte siger dig”, siger han.

Overvej nu nogle minutter hele denne scene

Hvor er du henne?

De, der havde pågrebet Jesus, førte ham til ypperstepræsten Kajfas’ hus, hvor de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere var forsamlede.

 Peter fulgte efter på afstand og vovede sig helt ind i gården til ypperstepræstens hus. Her satte han sig blandt vagterne for at se, hvad det ville ende med.

(Matt 26,57-58)

 Ypperstepræstens gård lå ca. 800 meter fra Getsemane. Jesus er omringet af folk, der er kommet for at arrestere ham, og disciplene er stukket af – vi ved ikke hvortil. Selv om Peter stak af sammen med de andre disciple, kom han tilbage og fulgte efter Jesus, hvilket er dét, en discipel gør. Tilføjelsen ”på afstand” er derimod ikke dét, en discipel gør.

På vej til Getsemane sagde Jesus til disciplene, at de alle vil svigte ham i denne nat. Men Peter, selvsikker, svarede fuld af fortrøstning. ”Om jeg så skal dø sammen med dig, vil jeg aldrig fornægte dig.” Men han tog fejl. Han fornægtede Jesus og fjernede sig nogle hundrede meter fra ham.

Hvor mange meter er jeg selv fra Jesus? Er jeg tæt på Jesus dagen igennem? Eller placerer jeg ham i baggrunden , nogle hundrede meter væk? Eller er han helt ude af billedet?

Hvor langt er jeg fra Jesus?

Vi gør ting, som vi aldrig ville gøre….

”Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så vil jeg aldrig svigte dig!” forsikrede Peter. Jesus svarede ham: ”Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”

”Aldrig i livet!” udbrød Peter. ”Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Det samme sagde alle de andre disciple.  (Matt 26,33-35)

Peter vil ikke engang høre tale om muligheden for, at han skulle svigte Jesus. ”Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så vil jeg aldrig svigte dig!” Og så istemmer de andre disciple med samme forsikringer.

Men hovmod går forud for ulykke. Sandelig, der er ved at ske en ulykke her. Om få timer vil disciplene gøre nøjagtig dét, de sagde, at de ikke ville gøre.

Det kender vi godt. For vi har alle gjort ting, vi aldrig ville gøre. Hvad så? Det bedste er at se det direkte i øjnene.

Jesus kalder de mennesker, der lader, som om de ikke har nogen synder, for kalkede grave, altså hyklere. Udenpå ser de smukke ud; men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Det er ikke et flatterende billede.

Synd handler ikke kun om vore synder. Synd handler om syndigheden i sig selv. Der er sådan set en fejl i systemet, som kun Guds nåde kan udbedre. Paulus er helt ærlig om dette emne: ”Jeg gør nemlig ikke det gode, som jeg ønsker at gøre. Tværtimod gør jeg det onde, som jeg ikke ønsker at gøre. ” (Rom 7,19).

”Jesus Kristus, den levende Guds søn, hav barmhjertighed med mig, synder.” Prøv at gentage denne bøn langsomt 10 gange. Hvis du har lyst, kan du gentage denne bøn flere gange i løbet af dagen.