Det hele begyndte med en have

Tidligt søndag morgen, mens det endnu var mørkt, gik Maria Magdalene ud til graven, og hun opdagede, at stenen var rullet fra indgangen. Derfor skyndte hun sig tilbage til Simon Peter og den anden discipel, som Jesus holdt særlig meget af, og sagde til dem: ”Der er nogle, der har taget Herren væk fra graven, og vi ved ikke, hvor de har gjort af ham.” De to disciple løb straks ud til graven.

(Joh 20, 1-3)

Det hele begyndte med en have.

Men den have, Maria Magdalene kom til en tidlig morgen, er ikke kun en begravelseshave, det er også en opstandelsens have. Efter at være gået for at fortælle disciplene, at graven var tom, vendte hun tilbage og var der alene. Det er her den opstandne Jesus viser sig for hende. Hun troede, at det var gartneren. Faktisk startede det hele i en have: ”Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet.” (1 Mos 2,8) I Paradisets Have begyndte det hele og der skal vi atter være sammen med Jesus. Biblen slutter med en have i det himmelske Jerusalem, den by, Gud selv har bygget til os.

Advertisement

Gud bruger en anden historiebog

Der var en velhavende mand ved navn Josef fra Arimatæa, som var en discipel af Jesus. Han gik sidst på eftermiddagen hen til Pilatus for at anmode om at få udleveret Jesu lig. Pilatus gav sin tilladelse. Josef fik så liget taget ned og svøbt ind i et ubrugt lagen.

Derefter blev det lagt i en ny gravhule, som han havde ladet hugge ud i en klippe til sig selv. Efter at en stor sten var rullet for indgangen, gik han hjem.

Både Maria Magdalene og den anden Maria sad lige over for graven og iagttog det hele.

 (Matt 27,57 – 61)

I 5 Mosebog står der: ”Hvis en mand findes skyldig til døden og bliver henrettet, og du hænger ham på et træ, må liget ikke hænge på træet natten over, men du skal begrave det samme dag”. Josef af Arimatæa kommer for at se at dette er gjort. Det er interessant. I løbet af tre sætninger er han ankommet og taget afsted igen og vi hører ikke mere fra ham eller om ham.

Han er ligesom Simon af Kyrene. Vi ved intet om dem. Vi er hver især skabt af Gud og er anbragt på netop dette sted, på dette bestemte tidspunkt i historien og vi er blevet givet en rolle som ingen anden har fået. Mit arbejde vil man muligvis ikke komme til at høre om i historiebøgerne. Men Gud bruger en anden historiebog. Påskelørdag er en god dag til sådanne tanker. Sæt dig foran graven med Maria Magdalene og se hvilke tanker der dukker op.

De så kun Jesus

En uges tid senere tog Jesus Peter, Johannes og Jakob med op på et bjerg for at bede. Mens han bad, begyndte hans ansigt at stråle, og hans lange kjortel blev blændende hvid. Pludselig var der to mænd, som stod og talte med ham. Det var Moses og Elias. De strålede af himmelsk herlighed, og de talte med ham om hans snarlige bortgang, der skulle finde sted i Jerusalem. Peter og de andre var frygtelig døsige og kæmpede mod søvnen. Det lykkedes dem at holde sig vågne, og de så, hvordan både Jesus og de to mænd udstrålede Guds herlighed. Da Moses og Elias skulle til at forlade Jesus, udbrød Peter: ”Mester, hvor er det skønt at være her. Lad os bygge tre hytter: en til dig, en til Moses og en til Elias.”  Han vidste ikke, hvad han skulle sige. I det samme kom der en sky ned over dem, og de blev bange, da de pludselig befandt sig midt inde i den. Så lød der en stemme inde fra skyen: ”Det er min elskede Søn. Lyt til ham!” Da stemmen lød, var der ingen andre at se end Jesus. Den oplevelse holdt disciplene foreløbig for sig selv. Det var først lang tid senere, de fortalte andre om, hvad de havde set.

Luk 9,28b-36

 

Jesus tager op på et bjerg, for at søge Gud i stilhed og bøn. Han søger Guds nærhed. Og se, der viser sig Moses og Elias for ham. De er kommet for at give ham styrke og føre samtaler med ham om loven og profeterne. Disse to, som stod Jesus så nær allerede fra vuggen af, skal også ledsage ham til graven. Moses er kommet for at give Jesus mod. For Moses måtte se det forjættede land, men døde før israelitterne indtog det. Han døde uden at opleve det, han havde levet for.

Også Elias er kommet for at give Jesus styrke. I en ildvogn er han faret op til Gud.  

På dette bjerg er der allerede Påske, selv om Jesu lidelse ligger foran ham endnu. Jesus vidste, at han ville holde ud, ligesom Moses og Elias før ham. Selv om hans klæder ville blive røde af blod, så vil de hos Gud være videre end sne.

Stemmen, disciplene hører, gentager ordene fra begyndelsen, fra Jesu Dåb. Jesus er Guds stemme. Han er hans fars udtrykte billede.

Ligesom disciplene skal også vi tilbage til hverdagen, udtryk i at de stiger ned ad bjerget og tager tilbage til dalen. Der skal ikke bygges hytter på bjerget. Men vi kan gå vejen sammen med Jesus. For i lyset af korset har vi forstået, hvem han er. I dag behøves vi ikke længere tie stille. Korsdøden og opstandelsen har afsløret, hvem Jesus er. Guds Søn.

• Brug i dag tid til samtale med Gud.
• Har du haft en oplevelse af Guds nærvær i dit liv? Forsøg at smage på den på ny. Hvordan har den styrket din tro?

 

Jesus, min Herre og min Gud.