Hvor er du?

”Da hun [Maria Magdalene] havde sagt det, vendte hun sig om, og hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: ’Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?’ Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: ’Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham’” (Joh 20,14-15).

Maria Magdalene står foran graven og bøjer sig ned for at kigge ind i graven, mens hun taler til de to engle derinde gennem den smalle åbning. 

Ud af den ene øjenkrog ser hun nu en mand, som hun antager, er gartneren. Denne mand spørger hende nu: ”Hvorfor græder du?” Maria har kun ét i tankerne, nemlig at finde Jesu legeme. Hun ignorerer derfor spørgsmålet, selv om det var nok så velment; i stedet går hun direkte til sagen og spørger, om det er ham, der har flyttet Jesu legeme, og om han i så fald i det mindste vil hjælpe hende med at få det tilbage. Hun er ikke klar over, at det i virkeligheden er den opstandne Jesus, hun står og taler med.                                               

Imens står jeg og ser på. Jeg ser et menneske, som tror på Jesus, som møder Jesus, og som ikke er klar over, at det virkelig er Jesus, hun står over for. I stedet for at tale til Maria Magdalene vender jeg mig nu direkte mod Jesus og siger: ”Herre, er der tider, hvor du er til stede på en særlig måde, som jeg ikke er opmærksom på?”

Overvej denne scene i nogle minutter.

Advertisement

Det hele begyndte med en have

Tidligt søndag morgen, mens det endnu var mørkt, gik Maria Magdalene ud til graven, og hun opdagede, at stenen var rullet fra indgangen. Derfor skyndte hun sig tilbage til Simon Peter og den anden discipel, som Jesus holdt særlig meget af, og sagde til dem: ”Der er nogle, der har taget Herren væk fra graven, og vi ved ikke, hvor de har gjort af ham.” De to disciple løb straks ud til graven.

(Joh 20, 1-3)

Det hele begyndte med en have.

Men den have, Maria Magdalene kom til en tidlig morgen, er ikke kun en begravelseshave, det er også en opstandelsens have. Efter at være gået for at fortælle disciplene, at graven var tom, vendte hun tilbage og var der alene. Det er her den opstandne Jesus viser sig for hende. Hun troede, at det var gartneren. Faktisk startede det hele i en have: ”Gud Herren plantede en have i Eden ude mod øst, og der satte han det menneske, han havde formet.” (1 Mos 2,8) I Paradisets Have begyndte det hele og der skal vi atter være sammen med Jesus. Biblen slutter med en have i det himmelske Jerusalem, den by, Gud selv har bygget til os.

Jesus dør på korset

Mange kvinder stod på afstand og iagttog det hele. Det var dem, der havde fulgt Jesus fra Galilæa for at sørge for hans fornødenheder.

(Matt 27,55 – 56)

Det er sen fredag eftermiddag. Jesus er død. Aftnen før var han sammen med sine disciple og fejrede den jødiske påske og indtog Den sidste Nadver. Derefter gik tingene grusomt galt. Én af de tolv drog afsted for at forråde ham. De flygtede alle sammen, da han blev anholdt og de fleste dukkede ikke op igen. Peter kom tilbage, men forrådte derefter Jesus tre gange.

I Matthæusevangeliet hører man kun om disciplene én gang mere, efter Opstandelsen, og det er ikke udelukkende positivt:

De 11 disciple tog derefter af sted til den bjergskråning i Galilæa, hvor Jesus havde sagt, de skulle mødes. Da de så ham, faldt de på knæ og tilbad ham. Men nogle var usikre. (Matt 28, 16 – 17)

Det er sidste gang vi hører om disciplene i Matthæusevangeliet. Derimod er kvinderne, som fulgte efter Jesus, ved hans side, da han dør og bliver begravet. Trofaste til det sidste holder de ud. Må det også blive sagt om mig, når jeg er død.

Opstandelsen en trinitarisk gerning

Du sender din ånd, og der skabes liv, du gør jorden ny.

Sl 104,30

 Opstandelsen er et udtryk for Gud Faders uendelige kærlighed til sin Søn. Efter Jesu grusomme henrettelse opvakte Faderen Sønnen af døden ved Helligånden og indsatte ham som Herre. Opstandelsen er en trinitarisk gerning, dvs. Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd er involveret. Først og fremmest er opstandelsen Faderens gave til sin elskede søn. Det, der sker i graven mellem Faderen, Sønnen og Helligånden, er skjult for menneskene. Intet menneske var til stede, da opstandelsen skete; kun Faderen, som i Helligånden rakte livet videre til Sønnen. I liturgien bekender vi, at vi tror på den Hellige Ånd, Levendegøreren. I Jesu opstandelse er Helligånden levendegøreren par excellence. Denne Hellige Ånd boede med hele sin fylde i Jesus. Aldrig var Helligånden adskilt fra Jesu sjæl, heller ikke da Jesus døde, og legeme og sjæl blev adskilt. Da greb Helligånden, Levendegøreren, på Faderens ønske fat i det døde legeme og gennemstrømmede det med den levende kraft og med Helligåndens liv. Dermed blev Jesus levende og indtrådte i en helt ny eksistensform, nemlig sit opstandelseslegeme. Faderen ånder sin Ånd i Jesus, og han bliver levende. Graven åbner sig. Den kan umuligt holde denne levende dynamik tilbage. Ikke alene Gud har glæde i Jesu opstandelse. Det har vi mennesker også, Guds handlen i Jesu opstandelse er glæde og håb for os. De, der tror på Jesus, og som tager imod den forsoning, som han tilbyder på Guds vegne, vil få del i hans væsen. De skal kaldes Guds børn.

• Hvad betyder Opstandelsen for dig personligt?

• Hvordan erfarer du opstandelsen i din hverdag? Jesus, jeg priser dig, for du lever.

Hvad er Jonastegnet?

 

Da en masse mennesker var stimlet sammen, fortalte Jesus dem, hvad der ville ske med de vantro farisæere og deres lige: ”Sådanne mennesker er onde. De forlanger at se tegn, men de får ikke andet tegn end Jonastegnet. Ligesom Jonas forkyndte Guds dom over Nineves indbyggere, sådan vil Menneskesønnen en dag forkynde Guds dom over den slags mennesker. Dronningen af Saba vil på dommens dag rejse sig op og anklage sådanne vantro mennesker, for hun kom helt fra verdens ende for at lytte til Salomons visdom. Og her står en, der er større end Salomon. Også Nineves ledere vil på dommens dag rejse sig og anklage sådanne mennesker, for da Jonas forkyndte dom over Nineve, angrede alle byens indbyggere deres ondskab og vendte sig til Gud. Og her står en, der er større end Jonas.”

Luk, 11,29-31

 

Menneskene flokkes om Jesus. Han har noget, der gør noget ved dem.

Sådan er det også den dag i dag. Personen Jesus fascinerer mange mennesker. Og ligesom dengang bliver vi provokeret af hans måde at være på. Enten vender vi os fra ham eller også bliver vi grebet af budskabet og personen. 

Jesus taler om Jonastegnet. Det er det eneste tegn, han vil give og det er nok.

Hvad er Jonastegnet?

Med Jonastegnet menes opstandelsen. Opstandelsen er ligesom en sammenfatning under Jesu liv og forkyndelse. Først viste Jesus gennem sit liv, sine handlinger og sine ord, at Gud er kærlighed.

Kærlighedens Gud søger mennesket, og det gør han på sådan en måde, at han selv blev menneske i Jesus Kristus.

Men ikke nok med det. I sin kærlighed gik Gud endnu et skridt længere. Han ville også dele menneskers smerte og afmagt, deres fortvivlelse og død.

Jesus døde i ensomhed på korset. Han nedsteg, som Den ortodokse Kirke siger, til dødsriget.  Han har smagt døden indtil det sidste.

Det var ikke en nem vej. Men det var heller ikke enden. Jesus lever. Han stod op fra de døde. Dermed er hans budskab og hans person blevet ”blåstemplet” af Gud. Af den grund kan vi stole på Jesus. Ja, han er større end Jonas.

Hvad betyder troen på opstandelsen for dig i dag?

• At overgive sig til den levende Kristus. Ikke bare at tænke over ham, reflektere over ham, men leve med ham, tro på, at han ikke kun er en person, som levede for 2000 år siden, men som lever i dag. At udsætte sig for hans ord som et levende ord. Vi tager nemlig kun de mennesker alvorligt, som vi taler med og som vi lader os tiltale af.  Hvis Jesus lever, så er hans ord mere end en erindring. De er også en udfordring til at tage dem til sig personligt. Hans ord kræver svar. Den hellige skrift får en anden vægt i mit liv, når den bliver det levende Ord.
• At tage alt det alvorligt, som Jesus tog alvorligt – herunder min næste, dvs. at elske det menneske, som står ved min side, og tage det alvorligt, ligesom Jesus også ville tage dette menneske alvorligt.
• At dele troen på den Opstandne sammen med andre og fortælle om de erfaringer, som jeg har gjort mig sammen med ham.

 

Jesus, lev du i mig og lad mig leve i dig.