Se Jesus i øjnene med troens øjne

”Thomas svarede: ’Min Herre og min Gud!’” (Joh 20,28).   

Den opstandne Jesus står dér, lige foran Thomas. De andre disciple står i en halvcirkel bag ham og lytter opmærksomt til hvert eneste ord, der bliver sagt. Selv står jeg lidt til siden og prøver at få det hele med.  Thomas står som forstenet, da Jesus opfordrer ham til at ”stikke [sin] finger i naglemærkerne og stikke [sin] hånd i hans side”. Han står bare dér og ser Jesus i øjnene. 

Så siger Thomas nogle ord til Jesus; ord som ingen anden disciple endnu havde brugt, når de henvendte sig til ham. Han henvender sig til Jesus med de samme ord, som israelitterne i århundreder havde brugt, når de henvendte sig til den ene og sande Gud. Meget langsomt siger han: ”Min Herre og min Gud.”  

Alle i denne halvcirkel er jøder, og alle véd, hvad disse ord betyder. Når de og andre havde henvendt sig til Jesus, havde de gjort det med ordene rabbi, Messias, profet eller Guds Søn. Men ”den tvivlende Thomas” er den første, som henvender sig til Jesus med de samme ord, som det udvalgte folk brugte, når de ville henvende sig til Gud.                                                                  

Lige dér foran os ser vi Thomas stå og se Jesus i øjnene med troens øjne. Thomas erkender, at Jesus ikke bare er det første menneske, som overvinder døden, ikke bare en eller anden, som er sendt dem af Gud, at han ikke bare er noget særligt i Guds øjne, at Gud ikke bare har taget ham til sig. Jesus er Gud. 

 Alle – mig selv indbefattet – bevæger vi langsomt læberne, mens vi dæmpet, men med glød i stemmen siger: ”Ja og Amen.”

Ophold dig et øjeblik ved denne scene.

Advertisement

Hvad skal jeg vælge?

Men ypperstepræsterne og de øvrige ledere fik menneskemængden overtalt til at kræve Barabbas løsladt og Jesus henrettet.

Da guvernøren gentog spørgsmålet: ”Hvem af de to skal jeg løslade?” råbte mængden derfor: ”Barabbas!”

”Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Messias?” ”Han skal korsfæstes!” råbte mængden.

”Hvorfor det? Hvad ondt har han gjort?” Men de råbte blot endnu højere: ”Han skal korsfæstes!” (Matt 27,20-23)

Her har vi endnu en genklang af fortællingen om Jesu fødsel, hvor englen fortalte Josef, at han skulle tage barnet og dets moder og flygte til Egypten, for ”Herodes vil lede efter barnet for at slå det ihjel.”

Nu overtaler de religiøse ledere folkemængden til at vælge Barabbas og ”slå Jesus ihjel”.

Matthæus dramatiserer valget. Jesus og Barabbas står begge foran folkemængden, og Pilatus stiller et direkte spørgsmål: ”Hvem af de to skal jeg løslade?”

Da det udvalgte folk skulle til at gå ind i Det forjættede Land, holdt Moses, som var ved at dø, en lang afskedstale. Han sluttede med at give folket et direkte valg: ”Jeg har vist jer livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Vælg livet … ved at elske Herren din Gud.”

Menneskerne i mængden i dagens læsning står over for det samme valg. Pilatus stiller Jesus og Barabbas foran dem og spørger ”Hvem vil I have?” De vælger Barabbas.

Hver dag står jeg i situationer, hvor det samme valg præsenteres for mig: Skal jeg gøre, hvad der er livgivende, eller det, som er dødbringende? Skal jeg opbygge eller nedbryde?

Lad Gud komme til!

Mens det her foregik inde i huset, sad Peter nede i gården. På et tidspunkt kom en pige hen til ham. ”Du var også sammen med Jesus fra Galilæa,” sagde hun.

Peter benægtede det højlydt: ”Jeg aner ikke, hvad du taler om!”

Derefter gik han ud i portrummet. Men her fik en anden pige øje på ham. ”Den mand var sammen med Jesus fra Nazaret,” sagde hun til dem, der stod rundt omkring.

”Nej, jeg sværger på, at jeg ikke kender den mand!” svarede Peter.

Folk begyndte nu at stimle sammen om ham: ”Jo, du er bestemt en af dem!” sagde de. ”Din dialekt afslører, hvor du kommer fra.”

Peter benægtede endnu en gang og sagde: ”Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand!” I det samme galede hanen.  (Matt 26,69-74).

Peter er i gården lige uden for det rum, hvor Jesus er for Rådet. Mens Jesus, som er under ed, erklærer, at han er Messias, Guds Søn, hvilket Peter for ti kapitler siden også profeterede, sværger han nu frivilligt på, at han ikke engang kender Jesus. Den tredje fornægtelse indebærer også, at Peter ikke alene sværger; men han bander også. Peter forbander muligvis Jesus (dengang skulle folk nogle gange forbande deres egen ”gud” for at bevise deres tilhørsforhold til de romerske guder). Det virker nærmest utænkeligt. Men ingen synd er utænkelig. Når vi taler om synd, er der ingen grund til at drukne i selvmedlidenhed, hvilket kan blive en undskyldning for at blive ved med at synde. Vi skal være realistiske. Vi er syndere. Vi kan ikke opnå godhed kun ved egen hjælp, hvilket betyder, at vi ikke kan blive hellige ved egen hjælp. Giv slip. Lad Gud komme til.

Gud skaber liv ud af døden

Så rejste ypperstepræsten sig. ”Du har hørt anklagerne imod dig,” sagde han til Jesus. ”Hvad har du at sige til dit forsvar?”

 Men Jesus forholdt sig tavs. Så sagde ypperstepræsten til ham: ”Jeg tager dig i ed for den levende Guds ansigt. Sig os, om du er Messias, Guds Søn!”

”Ja, det er jeg,” svarede Jesus. ”Og det siger jeg jer: Engang skal I se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen på himlens skyer.”

 (Matt 26,62-64)

Engang spurgte Jesus sine disciple: ”Hvem siger I, at jeg er?” og Peter trådte frem og sagde ”Du er Kristus, den levende Guds Søn.”

Nu, ti kapitler senere, tager ypperstepræsten Jesus i ed og spørger om han er ”Kristus, Guds søn”. Jesus svarer ”ja” og bruger to tekster fra Bibelen om sig selv. Jesus står bundet og magtesløs foran folkets højeste myndighed. Han ved, at korset er vejen til opfyldelse (”sidde ved den Almægtiges højre side”). Han ved også, at selv om han nu skal dømmes, så vil han selv komme igen for at dømme alle (”på himlens skyer”).

Det kunne meget vel være her, at det gik helt op for Jesus, som menneske, at døden kun var nogle timer væk. Han blinkede ikke. Han stolede på, at Gud ville skabe liv ud af døden.

Hvis jeg fandt ud af, at jeg skulle dø i morgen, hvad ville min tanker så være? Mine følelser? Hvad ville jeg sige lige nu til Jesus?

Ræk din tro videre til andre

”Og hvad siger I? Hvem tror I, at jeg er?” 

Simon Peter svarede: ”Du er Messias, Guds egen Søn!”

”Simon, Jonas’ søn, du er en velsignet mand,” sagde Jesus, ”for det har du ikke fra mennesker, men min Far i Himlen har åbenbaret det for dig!”

Matt 16,15ff

 

Kirken er bygget på den bekendelse, som Peter har udtalt på alles vegne. Jesus er Kristus. Jesus er Guds Søn. Jesus er Verdens frelser. Dette bygningsværk kan ikke ødelægges af nogen magt i verden. For denne bekendelse udgør adgangen til Guds himmerige. At åbne dette himmerige for dem, der er udenfor, er ikke pålagt Peter personligt, men i ham alle troende. Vi bør række denne tro videre.

• Hvem har haft betydning for din tro?
• Hvordan kan du i dag give troen videre?

 

Jesus, min Herre og min Gud.