Samme aften var disciplene forsamlede inden døre, og de havde låst dørene af frygt for de jødiske ledere. Pludselig stod Jesus midt iblandt dem. »Fred være med jer!« sagde han. Så viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så, at det var Herren.
Jesus sagde igen til dem: »Fred være med jer! Ligesom Faderen sendte mig, sådan sender jeg jer.«
Derefter åndede han på dem og fortsatte: »Modtag Helligånden! Hvis I tilgiver mennesker deres synder, er de tilgivet, men hvis I nægter at tilgive dem, så bliver de ikke tilgivet.«
Joh 20, 19-23
Måske er du skuffet ligesom disciplene. Er dit livs drømme bristet? Har du tabt modet eller mistet energien?
Sådan havde Jesu venner det efter Jesu død. De havde sat alt deres håb på Jesus. For at være sammen med ham havde de forladt deres arbejde, familie og venner. Men så døde han på korset. Det var ikke til at forstå. Alt håb var ude.
Nogle gange mister vi alt det, som vi sætter pris på. Vi bliver svigtet og taber modet. Mennesker, vi stoler på, prisgiver os. Forfremmelsen, som vi har arbejdet for, bliver ikke vores, og i stedet udpeger man en af vores kollegaer. Én, vi elsker, dør. Livet opleves mørkt og grusomt.
Efter sådan nogle erfaringer er det nemt at tabe modet. Den forskel, som man gerne vil gøre i ens menighed, bliver en fiasko. Er der overhovedet noget godt ved livet? Har vi ikke satset på det. Eller har vi satset på det forkerte?
Sådan havde Jesu venner det, efter at Jesus var blevet korsfæstet. Alt håb var slukket. Men midt i deres lammelse, trøstesløshed og sorg træder Jesus frem. ”Fred være med jer.”
Og på trods af det sender Jesus dem. For han har ingen andre end dem til at bringe Guds kærlighed til andre.
Gud er kærlighed, der går ud af sig selv for at få mennesket til at tage del i sit liv. Først skaber han mennesket i længsel efter at elske det.
Efter at syndefaldet har ødelagt det fortrolige forhold mellem Gud og de første mennesker, sender Gud sin Søn, Jesus Kristus. Nu søger Gud mennesket på ny. Han opgiver aldrig sin elskede. Efter Jesu død og opstandelse er det Helligånden, der forsætter Jesu værk. Helligånden er drivkraften og motoren i vores indre.
”Modtag Helligånden!” hedder det i dagens evangelium. Hvordan kan vi gøre det? Skal det foregå med store basuner eller stille og sagte som ved Elisa?
Hvordan enhver af os møder Helligånden, er individuelt og personligt. Men vi kan åbne os og bede om, at den hellige Ånd vil fylde os. Det er nok.
Når vi beder om hans komme, kan vi være sikre på, at Gud svarer på vores bøn. For Gud længes efter at være sammen med os. Gud tilbyder sig. Han tvinger os ikke, for han ønsker, at vi elsker ham frivilligt. Gud taler og tier på én gang. Han banker på og venter ved døren ligesom en tigger. Han har tid. Alt afhænger af vores egen beslutning.
Vær i dag opmærksom på, hvornår Jesus træder ind i dit liv. Bed ham om at fylde dig med sin Hellige Ånd.
”Kom Hellige Ånd og led mig frem. Kom Hellige Ånd og rør ved mig. Kom hellige Ånd og ånd i mig. Amen.”
ApG: 2,1-11; Sl 104; 1 Kor 12,3b-7.12-13, Joh 15,26-27;16,12-15
Bibelnyt's Blog 