En ret menneskelig familie

Den fortabte søn

Historien om den fortabte søn er en lignelse, der handler om ufuldkommenhed, en lignelse, hvor ingen af brikkerne passer perfekt. Tag nu den yngste søn. Hvorfor kom han hjem? Fordi han ikke havde flere penge. Han havde ingen til at hjælpe sig, og han kunne spise bedre mad hos sin far. Han havde forskellige motiver. Det er ikke en brik, der falder på plads og passer perfekt.

Så er der den ældste søn. Han er vred og såret over, at hans far ikke sætter pris på ham. Det passer ikke helt perfekt ind i denne historie, som handler om forsoning.

Så er der faderen. Han burde have vist sin ældste søn, at han sætter pris på ham. Det er ærgerligt, at der skulle en krise til, før han fortæller sin ældste søn, hvor meget han værdsætter ham. Disse ord skulle faderen have sagt før og meget oftere. Faderen var heller ikke perfekt.

Jesus fortæller os en hel del om det virkelige liv. I det virkelige liv passer brikkerne aldrig perfekt sammen. Vi er meget villige til at tilgive folk, når og hvis alt passer perfekt sammen … .

Hvis modparten fuldt ud er klar over, hvad problemet er, og accepterer det … .

Hvis andre omkring mig kan acceptere det hele uden misforståelser. Så kan der ske en forsoning. Men ting passer bare ikke sådan sammen ligesom i denne lignelse.

Jesus fortæller os, at alt aldrig vil falde på plads før i hans kongerige. I mellemtiden skal vi finde os i mange ting, som ikke er, som de burde være. Denne lignelse fortæller os, at Gud elsker os og tilgiver os, selv når tingene ikke passer sammen, når vi har skjulte motiver, overser mange ting eller er utaknemmelige.

Alligevel accepterer Gud os og kan håndtere os lige nu. Gud beder os om, at vi så til gengæld også er villige til at håndtere andre mennesker på samme måde.

Advertisement

Guds moder i Guds Ord (18)

Fuld af nåde

Bebudelsesscenen i Lukasevangeliet, hvori englen Gabriel hilser Maria ved at titulere hende ”fuld af nåde”, er det bibelske grundlag for den ubesmittede undfangelse. Nu vil vi fokusere på englens hilsen: ”Hil dig, du benådede! Herren er med dig” (Luk 1,28). Dette er en hilsen, der ikke findes noget andet sted i skriften.

Kecharitomene, det ord, der er oversat til ”den benådede”, eller ”fuld af nåde” er ekstremt sjældent, idet det kun benyttes i bebudelsesteksten og i Paulus’ brev til Efeserne.

I begge tilfælde benyttes verbet for at angive en handling, der medfører en virkning subjektet for verbet.

Paulus taler om, hvordan Gud ”tilstod” eller skænkede sin nåde til os i Jesus (Ef 1,6-7). I dette tilfælde benytter Paulus ordet for at beskrive, hvordan Guds nåde fremkalder en forandring i os, idet han giver os tilgivelse for vore synder og gør os til sine sønner og døtre.

På samme måde indebærer brugen af kecharitomene i englens henvendelse til hende, at Maria er blevet begunstiget med at få skænket Guds nåde.

Nogle kirkefædre og lærde mener, at betydningen af udtrykket bedst kunne oversættes som ”blevet fyldt op med nåde” eller ”omdannet med nåde”. Meningen er, at Maria allerede er blevet ”benådet” og nu og i fremtiden vil være fyldt med nåde.

Maria hilses ikke som Maria, men som ”fuld af nåde”. Ingen anden person tiltales på denne måde af en engel i skriften. Det er næsten, som om ”fuld af nåde” er Marias navn.

Når Gud giver en person et nyt navn, angiver dette hele vejen gennem skriften denne persons sande plads i Guds frelsesplan.

Abrams navn ændres til ”Abraham”, hvilket signalerer hans rolle som bestemt til at være ”fader til en mængde folkeslag” (1 Mos 17,5). Simon kommer til at hedde ”Peter”, fordi han skal være den klippe, på hvilken Kristus bygger sin kirke (Matt 16,18).

Ved Guds beslutning kaldes Maria ”fuld af nåde”. I dette navn afdækkes hendes skæbne. Fra før verdens grundlæggelse blev hun udvalgt til at være syndefri moder til hans enbårne søn.

 Sådan tolkede pave Johannes Paul II dette skriftsted i den prædiken han holdt ved 150 års-dagen for dogmet. Fuld af Nåde, sagde han, ”er det navn, som Gud gennem sin budbringer valgte at benytte for at beskrive jomfruen. Dette er, hvordan han altid har set hende og tænkt om hende, ab aeterno (fra al evighed af)”.

 Fra bibel til liturgi

Alle disse skrift-billeder af Maria kommer sammen i liturgien til festen for den ubesmittede undfangelse.

Indgangsantifonen for messen lægger profeten Esajas’ ord i munden på Maria: ”Min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder….som bruden fæster sine smykker” (Es 61,10).

Dagens bøn forklarer det store mysterium, som den ubesmittede undfangelse er i Guds plan for verdens frelse – ”Gud, ved Jomfru Marias uplettede undfangelse har du beredt din Søn en værdig bolig, og ved hans død, som du havde for øje, har du bevaret hende for hver syndens plet.”

Den første læsning på festen er fortællingen om Adam og Evas synd og proto-evangeliet (1 Mos 3,9-15,20). Den anden læsning er taget fra Paulus’ brev til Efeserne inklusive netop de vers, vi tidligere diskuterede – det eneste andet sted i Det ny Testamente, hvor det græske ord kecharitomene benyttes (Ef 1,3-6, 11-12).

Paulus’ ord blev oprindeligt henvendt til enhver, der tror på Kristus. Læst i liturgien vedrører de først og fremmest Maria, som vil blive forløber for enhver kristen. ”Før verdens grundvold blev lagt”, blev hun valgt ”til at være hellig og uden fejl” ved den ”nåde Gud skænkede” hende i den elskede, nemlig Jesus. Den nåde, der gives Maria i hendes moders liv, vil være bestemt for alle, som tror på hendes søn og bliver døbt.

Læsningen minder os også om, at Maria var udpeget i overensstemmelse med den Ene’s formål, han, som gennemfører alle ting efter sin viljes beslutning. Med andre ord er Guds vilje, som den kommer til udtryk i den første læsning, gennemført i Marias uplettede undfangelse og Kristi fødsel gennem hende. Dette forstærkes ved festens evangelielæsning – bebudelsen (Luk 1,26-38).

Endelig er den særlige præfation i festens eukaristiske bøn endnu en opsummering af det bibelske vidnesbyrd om Marias uplettede undfangelse, der åbenbarer Maria som et tegn på kirken og et løfte om dens fuldkommengørelse.

Spørgsmål til drøftelse

• Hvad er dogme? Hvad er forholdet mellem dogme og skrift?
• Hvilke er de tre ”bibelske portrætter”, der danner grundlaget for katolske dogmer og læresætninger vedrørende Maria?
• Hvorfor er 1 Mos 3,15 kendt som det ”første evangelium”? Hvad er det, Gud lover vedrørende slangen og kvinden?
• Hvordan udgør det ”første evangelium” en del af det bibelske grundlag for dogmet om den ubesmittede undfangelse?
• Hvad betyder det græske ord kecharitomene? Hvordan udgør den bibelske beretning om bebudelsen en del af det bibelske grundlag for dogmet om den ubesmittede undfangelse?

 

Oversat af Käthe Lund

“The Ark of the Covenant”
© St. Paul Center for Biblical Theology
www.SalvationHistory.com

Guds moder i Guds Ord (11)

Arken i Himlen

Arken kommer til syne igen i Himlen

Lukas bruger parallelt sprog og billeder til for at gøre sit synspunkt klart.  Men Johannes, forfatter til Johannes´ Åbenbaring, fortæller os direkte, at han så pagtens ark – den hellige genstand, der havde været tabt siden Jeremias’  tid – i en vision.

”Og Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel, og der kom lyn og brag og torden og jordskælv og voldsom hagl. Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved.  Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer” (Åb 11,19 og 12,1-2).

Dette er en mærkelig række af billeder, næsten overvældende – som meget i Johannes’ Åbenbaring.  Men udsagnet om, at pagtens ark var synlig, må have fanget opmærksomheden hos de første mennesker, der hørte om visionen.

Hvis arken var blevet set, så må den tid, Jeremias havde talt om, være kommet: tiden hvor ”Gud igen samler sit folk og lader barmhjertighed råde”, tiden ”hvor Herrens herlighed vil komme til syne og ligeledes skyen, sådan som den også viste sig på Moses’ tid” (2 Makk 2,7-8).

 Og sandelig er lydene og synerne de samme som på Moses’  tid – storm og jordskælv.

”Og der kom lyn og brag og torden og jordskælv og voldsom hagl” (Åb 11,19).

”Da det blev morgen den tredje dag, kom der lyn og torden; en tung sky lagde sig over bjerget, og der lød kraftig klang af horn, så hele folket i lejren skælvede af rædsel. Hele Sinajs bjerg var hyllet i røg, fordi Herren var steget ned på det i ild, og røgen steg til vejrs som røgen fra en smelteovn. Hele bjerget skælvede af stor rædsel” (2 Mos 16,18).

Naturligvis ønsker vi at høre mere om den genfundne pagtens ark. Og Johannes fortsætter med at beskrive, hvad han ser: ”en kvinde klædt i solen (Åb 12,1).

I vore moderne bibler er der en kapitelopdeling mellem tilsynekomsten af pagtens ark og beskrivelsen af ”kvinden klædt i solen”.  Men kapitelinddelinger blev tilføjet i middelalderen for at gøre biblens bøger lettere at referere til. Johannes lavede ikke nogen inddelinger. Han skrev helt igennem fra Åb 11,19 til Åb 12,1 uden  afbrydelser.

I denne drømmeagtige, men dybt meningsfyldte logik i Johannes’ vision er pagtens ark ”en kvinde klædt i solen”.

Kvinden klædt i solen

Og hvem er så denne kvinde?

”Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone” (Åb 12,5).

Den udvalgte til at herske over nationerne med en jernstav (en hyrdestav) er Herrens salvede, Messias eller Kristus (Sl 2).  ”Kvinden klædt i solen” som Johannes ser, da han skuer pagtens ark, er Kristi moder.

 Hvad gør Maria til den nye pagts ark?

Pagtens ark var tegnet på Guds virkelige nærvær hos sit folk. I Jesus Kristus, født af Maria, var Gud virkelig nærværende hos sit folk på en endnu mere direkte måde.

Arken bar på Guds ord skrevet på sten. Maria bar Guds ord i kødet.

Arken indeholdt brødet fra himlen, et varsel om eukaristien (nadveren) (1 Kor 10,1-4). Maria bar livets brød, Jesus Kristus (Joh 6,48-50).

 Arken indeholdt Aarons stav, symbolet på hans præsteembede. Maria bar Jesus Kristus, vor ypperstepræst (Hebr 3,1).

 Hvis pagtens ark var hellig, så var Maria ud fra den samme betragtning endnu helligere. Som Guds moder er hun den nye pagts ark, der bærer Jesus Kristus, Guds ord, livets brød, vor store ypperstepræst. Dette er ikke en nyfortolkning af evangeliet; det er en sandhed tydeliggjort af Det nye Testamentes egne skribenter.

 Arbejdsspørgsmål

• Hvilke vigtige genstande indeholdt pagtens ark?
• På hvilket bjerg skjulte Jeremias arken? (se 2 Makkabæerbog)
• Hvornår ville pagtens ark komme til syne igen ifølge Jeremias?
• Fra hvilken berømt præst nedstammede Elisabeth?
• Hvilke billeder og lyde ledsagede pagtens arks tilbagevenden i Johannes’ vision?
• Hvilken begivenhed i Det gamle Testamente blev ledsaget med lignende tegn?
• Nævn i det mindste tre paralleller mellem pagtens ark og Maria, Kristi moder.

For personlig overvejelse

• Lige meget hvor de gamle israelere gik, fulgte de pagtens ark.  Hvis Maria er den nye pagts ark, hvorledes skulle vi som kristne følge hende?

Oversat af Henning Lawaetz Hansen fra:

“The Ark of the Covenant”
© St. Paul Center for Biblical Theology
www.SalvationHistory.com

Guds moder i Guds Ord (9)

Den nye pagts ark

 Bebudelsen

Hvordan skal det gå til?

Af alle evangelieforfatterne giver Lukas os langt den største information om Maria. Det meste af denne information er enkel og bogstavelig:  beretningerne om bebudelsen, Jesu fødsel osv. Men noget af det, som Lukas vil fortælle os, bliver fremført på en mindre indlysende måde, ved hjælp af paralleller i ord og billeder.

Vi har allerede set på bebudelsen, da englen Gabriel kom til Maria og  fortalte hende, at hun skulle undfange et barn, der skulle arve Davids trone.

Naturligvis blev Maria overrasket.  Hun stillede det indlysende spørgsmål: “Hvordan skal det gå til?  Jeg har jo aldrig været sammen med en mand” (Luk 1,34).

Gabriel svarede, at det ville ske ved Guds kraft: “Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig” (Luk 1,35).

Den Højestes kraft skal overskygge dig

Ordet, oversat til “overskygge”, bruges ikke noget andet sted i Det nye Testamente.  Det forekommer i virkeligheden kun et andet sted i bibelen, hvis vi henfører til den græske oversættelse af Det gamle Testamente, som Lukas var fortrolig med.

Anden Mosebog fortæller os, hvorledes Moses fik arken placeret i  boligen, det hellige sted i det store telt, der skulle tjene som Guds bolig hos sit folk.

“Skyen dækkede Åbenbaringsteltet, og Herrens herlighed fyldte boligen. Moses kunne ikke gå ind i Åbenbaringsteltet, fordi skyen havde lagt sig over det, og Herrens Herlighed fyldte boligen” (2 Mos 34-35)

I den græske version af Det gamle Testamente er ordet ‘lagt sig over’ (“skyen havde lagt sig over det”) det samme som Lukas’ ord  ‘overskygge’ (“den Højestes kraft skal overskygge dig”).

Lukas fortæller os, at Guds kraft skal overskygge Maria, ligesom Gud overskyggede pagtens ark i teltet.

Arkens historie

Guds nærvær hos sit folk

På Sinajbjerget gav Gud Moses instruktioner for bygningen af pagtens ark.  Konstruktionen er detaljeret beskrevet (2 Mos 1-22).  Arkens vigtigste indhold er lovtavlerne (2 Mos 25,16), Guds pagt med sit folk. Den indeholdt også en prøve af den manna, der havde næret israelitterne i ørkenen (2 Mos 16,14-16) og præsten Arons stav.

Arken med dens udskårne Kerub på toppen (2 Mos 25,18-20) var den usynlige Guds synlige trone. Da den var bygget, fulgte den israelitterne overalt, hvor de vandrede som et tegn på Guds nærvær iblandt dem ( f.eks. 4 Mos 10,33).

Da israelitterne marcherede for at erobre det forjættede land, gik pagtens ark hele tiden foran dem. Den var tegnet på, at Gud var med sit folk. Under belejringen af Jeriko, for eksempel, var Israels eneste militære handling at gå rundt om byen med pagtens ark i syv dage i træk: murene faldt mirakuløst sammen af sig selv (Jos 6).

 David bringer arken til Jerusalem

I lang tid efter at det forjættede land var kommet til at tilhøre Israel, var byen Jerusalem stadigvæk jebusitternes uafhængige enklave (Jos 15,63).

Da David endelig erobrede Jerusalem, gjorde han den strategisk beliggende fæstning til sin hovedstad(2 Sam 5,9). Så snart den nylig udvidede by var etableret, besluttede David sig for der at give arken et permanent hjem. ”Derpå brød David op med hele sin hær og drog til Ba’ala i Juda for at hente Guds ark” (2 Sam 6,2).

 Pagtens ark blev placeret på en ny vogn.  Men vognen var ustabil, og da en af ledsagerne rakte ud for at støtte arken, blev han slået til døde øjeblikkelig.

David var forfærdet og skræmt af Guds magt. “Hvordan skal Herrens ark kunne komme hjem til mig?” spurgte han (2 Sam 6,9).

Processionen gik ind til siden, og arken “stod nu i gatitten Obed-Edoms hus i tre måneder” (2 Sam 6,11) og bragte stor velsignelse til hele Obed-Edoms hus.

 Endelig bragte David arken ind i Jerusalem på den rigtige måde under stor festivitas og jubel.  David selv “sprang og dansede” af glæde foran arken, og gjorde sig selv så meget til grin, at hans snobbede hustru følte foragt for ham (2 Sam 6,14-16).

 Mistet for altid?

Det lille kongedømme opbygget af David og udvidet af hans søn Salomo brød sammen efter Davids død  (1 Kong 12). De to små kongedømmer Israel og Juda kunne ikke klare sig over for de store verdensriger. Først faldt Israel til Assyrien (2 Kong 17,1-6), og dernæst Israel til Babylon (2 Kong 25).

Profeten Jeremias havde advaret Judas folk om, at Guds dom var kommet over dem.  Men han havde også forudset en tid, hvor Gud ville opbygge sit folk igen og slutte  en “ny pagt” med dem (Jer 31,27-34).

Beretningen i 2 Makk 2,4-8  fortæller os, at Jeremias forberedte sig på den tid ved at skjule pagtens ark på Nebobjerget.

“Der stod også i skriftet, hvordan profeten, da han havde fået et guddomsord, befalede, at teltet og arken skulle følge ham, og der stod, hvordan han gik ud til det bjerg, Moses var gået op på, og hvorfra han havde set Guds land.  Og da Jeremias var kommet derud, fandt han en hule, og han bragte teltet og arken og røgelsesofferalteret derind og spærrede indgangen.”

Siden den tid er arken aldrig blevet set igen på jorden.

”Nogle af dem, der var fulgt efter, gik senere derhen for at mærke sig vejen, men kunne ikke finde den.  Da Jeremias erfarede det, bebrejdede han dem det og sagde: »Stedet vil forblive ukendt, indtil Gud igen samler sit folk og lader barmhjertighed råde. Så vil Herren igen lade disse ting komme for dagen, og Herrens herlighed vil komme til syne og ligeledes skyen, sådan som den også viste sig på Moses’ tid, og sådan som Salomo bad om det, for at stedet kunne fyldes med hellighed.”

Arken skulle ikke ses igen, indtil den tid kom, hvor Gud ville vise sin barmhjertighed og samle sit folk igen. Men hvornår ville det ske?

Oversat af Henning Lawaetz Hansen fra:

“The Ark of the Covenant”
© St. Paul Center for Biblical Theology
www.SalvationHistory.com