Tag Archives: jødernes konge

Han har gjort alt for mig!


Guvernørens soldater tog Jesus med ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen.

Så rev de tøjet af ham og klædte ham ud som konge med en skarlagenrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet. Som scepter gav de ham en kæp i højre hånd, og så kastede de sig på knæ foran ham. ”Længe leve jødernes konge!” råbte de hånligt.

Så spyttede de på ham, rev kæppen ud af hånden på ham og slog ham i hovedet med den.

Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de kappen af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham.  (Matt 27,27-31)

I tiden mellem Pilatus’ dødsdom og soldaternes hån, sker der noget andet, som kun nævnes kort i alle fire Evangelier, nemlig at Jesus hudstryges. Evangelisterne nævner alle begivenheden; men ingen af dem beskriver den, for det var værre, end ord kan beskrive. At blive hudstrøget var noget helt andet end at blive pisket, hvilket var en disciplinærstraf. Det blev gjort med en pisk med pigtråd, som var lavet til at flå ofrets hud og knogler og påføre kødsår, som aldrig ville kunne læge.

Det var efter hudstrygelsen, at soldaterne samledes om Jesus og gjorde nar ad ham. Der var ingen grund til at binde ham; der var intet, han kunne have gjort. Han var hjælpeløs. Og de hånede ham, spyttede på ham og slog ham.

Det er ikke meningen, at det skal være frastødende at meditere over Jesu lidelser, men realistisk. Så meget elskede han os. Så meget elsker han mig. Han vil gøre alt for mig.

Det, der virkelig betyder noget


Jesus blev nu ført frem for den romerske guvernør. ”Er du jødernes konge?” spurgte han. ”Det kan man godt sige,” svarede Jesus. Men da ypperstepræsterne og de øvrige jødiske ledere fremførte deres anklager, tav han. ”Hører du ikke, hvad de beskylder dig for?” spurgte Pilatus. Men Jesus tav stadig, og det undrede guvernøren sig meget over.

(Matt 27,11-14)

Pilatus spørger ”Er du jødernes konge?” Sidste gang, vi hørte den sætning, var de Hellige tre Konger kommet til Jerusalem. De spurgte: ”Hvor er jødernes nyfødte konge?”

Derefter forsøgte Herodes forgæves at få ham dræbt. Nu forsøger Pilatus forgæves ikke at få ham dræbt. Jesus svarer: ”Du siger det selv.”

Hans svar er bekræftende; men han tager ikke ansvar for alt det, Pilatus har i tankerne. For Jesus har ordet ”konge” en religiøs betydning – ”Messias”. For Pilatus har ordet en politisk betydning. Ypperstepræsten kommer med anklager imod Jesus. Husk på, at i den forrige scene hørte de Judas bekende, at han havde forrådt uskyldigt blod, hvilket gør deres anklager endnu mere hykleriske. Så er Jesus stille. I Matthæusevangeliet er Jesu sidste ord, inden han dør, hvis vi ser bort fra hans råb til Gud på korset: ”Du siger det selv.”

Nogle gange kan vi måske tro, at vi får afklaret alle misforståelser, der har været om os, før vi dør. Som om det betød noget. Det, som virkelig har betydning, er sandheden om os, som vi alle får at se, efter vi dør. Alt vil blive klart. Og det er dét, som virkelig betyder noget.