”Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: ’Det er Herren.’ Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet op om sig – han var ellers nøgen – og sprang ud i vandet” (Joh 21,7).
Jeg lægger mærke til, at den discipel, som Jesus elskede, kigger meget nøje på manden inde på kysten, allerede lige fra det øjeblik vi først fik øje på ham.
Nu ser jeg, at han hurtigt går hen til Peter, som har travlt med at uddele ordrer. Og mens han står helt stille, lægger han sin hånd på Peters skulder og siger: ”Det er Herren”.
Hvilket udtryk i Peters ansigt!
Glemt er båden, glemt er besætningen, nettet, fiskene. Peter binder sine klæder op om sig og begynder at smile, og med det samme er du klar over, hvad han vil gøre.
Og han gør det. Han hopper i vandet med et stort plask. Selv om vi er tæt på kysten, er der her stadig dybt. Peter begynder at svømme, og han svømmer godt til.
Jeg kigger længe på den mystiske skikkelse, der står inde på bredden.
Ved siden af mig står den elskede discipel; også hans øjne er fikserede på Jesus. Jeg spørger ham, hvordan han kunne vide, det var ham. ”Det er noget, dit hjerte siger dig”, siger han.
Overvej nu nogle minutter hele denne scene
Bibelnyt's Blog 