Tag Archives: bibelmeditation

Hvad skal jeg kalde ham?


”Jesus sagde til hende: ’Maria!’ Hun vendte sig om og sagde til ham på hebræisk: ’Rabbuni!’ Det betyder Mester” (Joh 20,16).

Den opstandne Jesus, som var blevet overgivet til døden, kalder Maria ved navn.                                          

 Tidligere i Johannesevangeliet har Jesus omtalt sig selv som den gode hyrde, der ”kalder sine egne får ved navn … og de følger ham, fordi de kender hans røst”.                                                                             

Hører du dit navn udtalt af én, som elsker dig, så kan du umuligt tage fejl. Ingen anden vil kunne udtale dit navn helt på samme måde. Tænk om man havde kunnet se Marias ansigt, i det øjeblik hun hører Jesus kalde hende ved navn. 

Hun har været helt ødelagt over hans død. De sidste to dage har hun været fuldstændig rundt på gulvet. Og så alt dét, der nu er sket indenfor blot de seneste to timer, hvor hun har fundet graven tom, har frygtet, at nogen har stjålet hans legeme, og har oplevet, at hverken Peter eller de andre disciple kan give hende svar på det alt sammen. Alt står endnu totalt uklart for hende. Og så hører hun nu Jesus sige sit navn; – tænk en gang: Jesus selv kalder hende ved navn.                                                                                                                                

Ja, havde man blot kunnet se Marias ansigt, i det øjeblik. Hun svarer ham, som hun altid plejer: ”Rabbuni”, hvilket betyder Mester.                                      

Selv står jeg ikke langt borte. Også til mig siger Vor Herre noget. Hvilket navn bruger han? Hvordan lyder det, når han udtaler det? Og hvad skal jeg kalde ham, når jeg svarer ham?

Brug nogle minutter på at reflektere over hele denne scene.

Advertisement