Men ypperstepræsterne og de øvrige ledere fik menneskemængden overtalt til at kræve Barabbas løsladt og Jesus henrettet.
Da guvernøren gentog spørgsmålet: ”Hvem af de to skal jeg løslade?” råbte mængden derfor: ”Barabbas!”
”Hvad skal jeg så gøre med Jesus, som kaldes Messias?” ”Han skal korsfæstes!” råbte mængden.
”Hvorfor det? Hvad ondt har han gjort?” Men de råbte blot endnu højere: ”Han skal korsfæstes!” (Matt 27,20-23)
Her har vi endnu en genklang af fortællingen om Jesu fødsel, hvor englen fortalte Josef, at han skulle tage barnet og dets moder og flygte til Egypten, for ”Herodes vil lede efter barnet for at slå det ihjel.”
Nu overtaler de religiøse ledere folkemængden til at vælge Barabbas og ”slå Jesus ihjel”.
Matthæus dramatiserer valget. Jesus og Barabbas står begge foran folkemængden, og Pilatus stiller et direkte spørgsmål: ”Hvem af de to skal jeg løslade?”
Da det udvalgte folk skulle til at gå ind i Det forjættede Land, holdt Moses, som var ved at dø, en lang afskedstale. Han sluttede med at give folket et direkte valg: ”Jeg har vist jer livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Vælg livet … ved at elske Herren din Gud.”
Menneskerne i mængden i dagens læsning står over for det samme valg. Pilatus stiller Jesus og Barabbas foran dem og spørger ”Hvem vil I have?” De vælger Barabbas.
Hver dag står jeg i situationer, hvor det samme valg præsenteres for mig: Skal jeg gøre, hvad der er livgivende, eller det, som er dødbringende? Skal jeg opbygge eller nedbryde?