Jesus og ægteskabsbrydersken

Har du nogen sinde oplevet, at du i sjælesorgen på tomandshånd er blevet mødt med mildhed og medfølelse? Og i kirkens offentlige rum er du muligvis stødt på strenghed og hårdhed, endda fordømmelse?

Ofte oplever mennesker, der er kommet på afveje, at kirken reagerer fordømmende i stedet for forstående. Ligesom en stærk vind bliver den drevet i den retning.

Men dette gælder ikke kun for kirken. Det forekommer i alle organisationer. Tænk bare på Danmarks immigrationslove. I hvilken retning er de drevet? Væk fra blødhed hen mod hårdhed? Fremmer de ikke en tænkning af ”vi og dem”, så man opbygger mure mellem mennesker?

Prøv også at se på din dagligdag. Organisationer eller klubber i nabolaget har til at begynde med det formål at forene folk i et fælles forsøg på at opbygge et godt nabosamfund. Men med tiden bliver de ofte ekskluderende.

Johannes XXIII bragte en frisk vind ind i kirken, som blæste os i modsat retning. Bare spørg alle, hvad de synes om ”den gode pave Johannes”. Så får du hurtigt et billede. Der blev lagt fornyet vægt på barmhjertighed og kærlighed.

Men af og til ved vi ikke, hvordan vi skal håndtere sådan en frisk brise, og så har vi det med at kvæle den.

I slutscenen i dagens evangelium er alle gået, og Jesus står alene tilbage med ægteskabsbrydersken. Det er en storslået scene, som skt. Augustin smukt har beskrevet med disse ord: ”Og to var ladt tilbage … én fuld af elendighed og én fuld af barmhjertighed.”

Der er meget elendighed derude og verden har desperat brug for en barmhjertig kirke.

Advertisement

Vi gør ting, som vi aldrig ville gøre….

”Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så vil jeg aldrig svigte dig!” forsikrede Peter. Jesus svarede ham: ”Det siger jeg dig: Inden natten er forbi, og hanen galer, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.”

”Aldrig i livet!” udbrød Peter. ”Så vil jeg hellere dø sammen med dig!” Det samme sagde alle de andre disciple.  (Matt 26,33-35)

Peter vil ikke engang høre tale om muligheden for, at han skulle svigte Jesus. ”Selv om alle de andre tager afstand fra dig, så vil jeg aldrig svigte dig!” Og så istemmer de andre disciple med samme forsikringer.

Men hovmod går forud for ulykke. Sandelig, der er ved at ske en ulykke her. Om få timer vil disciplene gøre nøjagtig dét, de sagde, at de ikke ville gøre.

Det kender vi godt. For vi har alle gjort ting, vi aldrig ville gøre. Hvad så? Det bedste er at se det direkte i øjnene.

Jesus kalder de mennesker, der lader, som om de ikke har nogen synder, for kalkede grave, altså hyklere. Udenpå ser de smukke ud; men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. Det er ikke et flatterende billede.

Synd handler ikke kun om vore synder. Synd handler om syndigheden i sig selv. Der er sådan set en fejl i systemet, som kun Guds nåde kan udbedre. Paulus er helt ærlig om dette emne: ”Jeg gør nemlig ikke det gode, som jeg ønsker at gøre. Tværtimod gør jeg det onde, som jeg ikke ønsker at gøre. ” (Rom 7,19).

”Jesus Kristus, den levende Guds søn, hav barmhjertighed med mig, synder.” Prøv at gentage denne bøn langsomt 10 gange. Hvis du har lyst, kan du gentage denne bøn flere gange i løbet af dagen.