”Da Peter vendte sig om, ser han den discipel følge efter, som Jesus elskede, og som ved måltidet havde siddet lige ved siden af ham og spurgt: Herre, hvem er det, der skal forråde dig? Da nu Peter så ham, sagde han til Jesus: ’Herre, hvad så med ham?’ Jesus sagde til Peter: ’Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du mig!’” (Joh 21, 20-22).
Nu ser jeg, at der sker noget mærkeligt. Mens Jesus og Peter vandrer af sted, har Jesus talt med Peter om fremtiden. Den elskede discipel kommer gående bag fra for at slutte sig til dem, og da Peter lægger mærke til dette, spørger han naturligt nok: ”Hvad så med ham?” Skal han også følge Jesus i martyrdøden?
Jesus affærdiger dette spørgsmål og siger simpelthen til Peter, at han blot skal koncentrere sig om selv at være tro i sin efterfølgelse.
Disse ord ramte mig. Undertiden forfalder jeg til at sammenligne min egen rolle med andre menneskers og med at fundere over, hvorfor de tilsyneladende slipper så let fra alt.
Ordene, som Jesus netop har sagt til Peter, giver genlyd i mine ører. ”Hvad angår det dig? Følg du mig.”
Det var måden, han sagde det på. Det lød ikke, som om han var vred eller utålmodig. Han sagde det bare klart og ligeud. ”Følg du mig” – med eftertryk ikke på ”du”, men på ”mig”.
Overvej denne scene i nogle minutter
Bibelnyt's Blog 