”Jesus sagde igen til dem: ’Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer.” (Joh 20,21).
Jeg befinder mig i salen sammen med disciplene, helt opløftet over den glædelige begivenhed. Efterhånden falder der ro over os, og med et smil giver Jesus os igen sin velsignelse: ”Fred være med jer.”
Disse ord har vi i den grad brug for. Af alle de ting, jeg ønsker mig, er fred det allervigtigste. Fred i sindet, fred i hjertet. Jeg ønsker mig fred i mit allerinderste, helt derinde hvor kun jeg kan komme.
Og den velsignelse, Jesus giver mig, er ikke bare udtryk for et ønske – ligesom når man siger: Hav´ en god dag!” Jesus meddeler mig en kendsgerning; han giver mig sand velsignelse. – Hvis Jesus ville sige: ”Hav´ en god dag”, så ville han ikke ønske mig en god dag; han ville give mig den.
Så når Jesus siger: ”Fred være med jer”, så giver han os indre fred. Hvilken gave! En af disciplene giver mig et puf og siger: ”For tre dage siden sagde Jesus til os lige her, mens vi sad og spiste, at han ville gøre det; men vi forstod ikke, hvad det var, han sagde. Han sagde: ’Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver.’ Nu forstår vi, hvad det var, han mente.” Og efter at have givet os sin fred, sender Jesus os så ud for at skabe fred, for at være fredsmagere, ligesom Faderen sendte ham.
Der er nu meget stille i salen. Den fredsgave, Jesus har givet os, har gjort sin virkning. Vi står alle og tænker på nogle mennesker og nogle steder, hvor vi kan virke som fredsmagere.
Ophold dig nogle minutter ved denne scene.
Bibelnyt's Blog 