”’Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.’ Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med” (Joh 21,18-19).
Jeg står stadig et lille stykke fra Jesus og Peter, som sammen er gået lidt væk fra de andre. Jeg kan godt lide at høre på Jesus, når han taler i billeder, sådan som han gør, når han her taler om bæltet, der bruges til at stramme de løse klæder, så det bliver muligt at bevæge sig frit. Jesus minder Peter om, at unge mænd kan klæde sig selv på og gå hen, hvor de vil. Men når mennesker bliver gamle og svagelige, er det andre, som må klæde dem på og lede dem fra sted til sted.
Jesus taler tydeligvis om Peters død og peger på, at den vil ske ved en korsfæstelse, ved hvilken offeret undertiden bliver bundet eller naglet til korset.
Det Jesus synes at forvente dette, idet han siger: ”En anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.”
Ved at betragte Peters ansigt ser jeg, at det ikke er helt ligetil for ham at høre dette. Jesus synes at være forberedt på at det ville være sådan, når han sagde; ”En anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.”
Det overrasker mig, hvor roligt Jesus er i stand til at tale om korsfæstelse. Forfærdende som det er, ser det ikke ud til, at det vækker grumme minder for ham. – Gud transformerede en grufuld død til en herlig opstandelse. Gud kan gøre alt.
Jeg afbryder dem et øjeblik for at spørge Jesus, hvordan man klarer at beskæftige sig med en grufuld oplevelse, man har haft, og om hvordan Peter skal kunne klare at tænke på, at der i hans fremtid venter ham en grufuld oplevelse. Også Peter tager del i samtalen.
Tænk et øjeblik over denne scene.
Bibelnyt's Blog 