Guds moder i Guds Ord (3)

En bibelsk introduktion til Maria

  Maria i Lukasevangeliet

Herren er med dig

Vi vender os nu mod Lukasevangeliet og hans beretning om bebudelsen (Luk 1,26-38).  

Ligesom Matthæus introducerer Lukas Maria som en jomfru, trolovet til Josef, en efterkommer af David. Hun hilses af englen Gabriel: ”Hil dig, du benådede, Herren er med dig”.32265

Englen benytter et ord, skiftevis oversat ved hil dig og glæd/fryd dig.  Dette ord brugte profeterne for at forudskikke folkets glæde over Israels komme (Joel 2,23-24; Zak 9,9).

I virkeligheden synes englens bebudelse at trække næsten ord for ord på en profeti af Sefania (Sef 3,14-18).

 

 

 

 

 

 

Luk 1                                                                               Sefania 3

Hil                                                                                   Råb af fryd

du benådede                                                              Zions datter!

Herren                                                                          Israels konge, Herren

er med dig…                                                               er hos dig…

Frygt ikke, Maria                                                    Frygt ikke, Zion…

Du skal blive med barn                                        Herren din Gud er hos dig

…den Højestes søn                                                helten, der bringer frelse

Lukas viser os Maria som Zions datter, sit folks repræsentant, kaldet til at fryde sig over, at Gud, som hendes frelser og konge, er kommet ind i hende.

Altså ser vi hos Matthæus Israels historiske håb centreret i Marias person. Ordene, som profeterne lærte Israel at længes efter at høre: ”Sig til Zions datter: se, din frelser kommer!” (Es 62,11), dem hører Maria nu.  Englen bebuder, at Marias søn vil være ”den Højestes søn” og vil blive givet Davids, sin faders trone”.

Vedrørende den ordrette betydning af denne passage må vi vende os til den gammeltestamentlige baggrund for Guds pagt med David. I virkeligheden hører vi i englens ord ekkoet af Guds pagt med David (2 Sam 7,12-16; Sl 89,4-5; 27-30). 31332

 Gud gav det løfte, at Davids søn ”skal være min søn”. Marias barn vil være ”den Højestes søn”, en anden måde at sige ”Guds søn” på (Mark 5,7; Luk 1,35; 8,28).

Gud lovede, at Davids søn ville regere på sin trone til evig tid. Marias søn vil blive givet ”sin fader Davids trone…..til evig tid”.

Maria er ”tegnet” på, at Jesus er den ventede Messias af Davids slægtslinje.

 

Herrens tjenerinde

Vi vil fokusere på andre elementer af Lukas’ bebudelseshistorie i fremtidige lektioner. Lige nu vil vi springe frem til slutningen og konklusionen i Lukas’ beretning.

Maria har spurgt om, hvordan hun som jomfru skal undfange det barn, englen har lovet hende. Englen svarer: ”Thi intet er umuligt for Gud” (Luk 1,37). Også disse ord er tynget af gammeltestamentlig betydning.

 En engel udtalte næsten de samme ord til Abrahams hustru, Sara, da hun lo ved forestillingen om, at hun i sin alderdom skulle føde den søn, som Gud havde lovet Abraham (1 Mos 18,14).

Maria kaldes til at føde sønnen, der loves i Guds pagt. Ved omhyggeligt at læse Lukas’ bebudelseshistorie, kan vi i virkeligheden høre ekkoet af en række mirakuløse fødsler i frelseshistorien.

Foruden Isaks fødsel gennem Sara kan vi høre ekkoer af Rebekkas undfangelse med Jacob og Esau (1 Mos 25,21-22), Rakels undfangelse med Josef (1 Mos 29,31; 30,22-24) og Manoas hustrus undfangelse med Samson (Dom 13,2-7).

 Marias svar til englen genoptager historien om endnu en anden gold kvinde, som fandt nåde for Gud, Hannah, Samuels mor (1 Sam 1,11, 19-20), som forstod sig selv som Herrens tjenerinde.  Hun beder om en søn og Samuel (1 Sam 11,22; 2,20) blev en hellig og retfærdig præst og profet, udvalgt af Gud for at salve David til konge.

Ved at beskrive sig selv som Herrens tjenerinde, sværger også Maria at hengive sit barn til Gud. Også hendes barn vil blive en hellig profet og præst, salvet til at blive en ”davidisk” konge.

Oversat af Käthe Lund

“The Ark of the Covenant”
© St. Paul Center for Biblical Theology
www.SalvationHistory.com

About these ads

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s